Backup og gendannelse med phpBB3's indbyggede funktion

Oversættelse af de kortfattede phpBB3 vejledninger m.m. og brugeres personlige bidrag
Besvar
Brugeravatar
jask
Hjemmeside Team Leder
Indlæg: 1197
Tilmeldt: 27. aug 2006 15:36
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Backup og gendannelse med phpBB3's indbyggede funktion

Indlæg af jask » 30. apr 2008 18:25

En komplet backup af dit board består af to særskilte operationer, en filbackup og en databasebackup.

1. Backup af filer

Backup af vedhæftede filer, uploadede brugeravatars og evt. ekstra tilføjede smilies er ikke tilstede i databasen. Mapperne files/ og images/avatars/upload/ indeholder disse filer. Dem downloader du med dit ftp-program og opbevarer hos dig selv, eller i din bankboks.

2. Backup af databasen

Til forskel fra phpBB2's stort set ikke anvendelige interne backupsystem, er phpBB3 forbedret i den grad at man i langt de fleste tilfælde ikke behøver databasespecifikke værktøjer som phpMyAdmin, som nærmest var et must med phpBB2.

I ACP vælger man blot fanen VEDLIGEHOLD og i derefter i venstre side Backup.
backup.JPG
backup.JPG (36.39 KiB) Vist 6304 gange
Som udgangspunkt foreslår boardet at du:
  • Foretager en fuld backup: det er altid en god idé, medmindre du har helt specifikke intensioner med backup'en
  • Backupfiltype: her vælger boardet normalt gzip, som komprimerer backup'en fornuftigt. Hvis din server understøtter det, kan du også vælge bzip2 og i alle tilfælde den helt ukomprimerede filtype text.
  • Handling: Her vælger boardet at du både vil gemme filen (lokalt i serverens store-mappe og samtidig downloade den, så du har en ekstra kopi til bankboksen. Her har du mulighed for at vælge enten kun at gemme den lokalt i store-mappen eller kun at downloade den.
  • Tabelvalg: Her skal du selv være aktiv og vælge de tabeller i databasen der skal tages backup af. Normalt klikker man blot på "vælg alle" og herefter på "Udfør".
Ha' lidt tålmodighed hvis dit board indeholder mange indlæg. Du får en grøn bekræftigelsesboks når boardet har fuldført din ønskede backup - så simpelt er det :-)
backupok.JPG
backupok.JPG (16.83 KiB) Vist 6305 gange
Sidstnævnte tabelvalg giver bl.a. mulighed for at fravælge søgetabellen ditpræfix_search_wordmatch, som fylder rigtig meget. Mangler man båndbredde eller plads kan det være en fordel. Fravælger man søgetabellen er ulempen at man efterfølgende er nød til at gendanne søgeindekset, det tager også en del tid. Den nemmeste måde at fravælge tabeller på er at starte med at klikke på vælg alle, de er nu markeret med blåt. Find herefter de tabeller du ikke vil have med. Hold Ctrl tasten nede og klik med musen på de der skal fravælges.

Gendannelse af data omfatter samme to operationer

1. Gendannelse af filer

Upload de filer du har gemt i den sikrede bankboks til rette placering med dit ftp-program. Vær opmærksom på at du højst sansynligt skal justere mappetilladelserne efter denne operation. De korrekte indstillinger kan ses i INSTALL.html punkt 1.4.

2. Gendan databasen

Backupfilen du ønsker at gendanne fra skal være på plads i store-mappen. Har du gemt den i bankboksen, skal du først uploade den til denne mappe med dit ftp-program.

I ACP vælges fanen VEDLIGEHOLD og i derefter i venstre side Gendan.

Du ser nu en oversigt over de backupfiler der er tilgængelige i store-mappen
gendan.JPG
gendan.JPG (23.79 KiB) Vist 6312 gange
Vælg den nyeste, det er oftest det bedste valg :-) - og klik på "Start gendannelse".

Når gendannelsen er udført ser du også her en fin grøn boks med bekræftigelse på at gendannelsen er fuldført. Ha' også her tålmodighed, gendannelsen af store databaser kan tage lang tid. 15 til 30 minutter er ikke usædvanligt for databaser over 20 MiB.

Er din backupfil stor, kan du opleve at få problemer med mistet forbindelse til databaseserveren og at du får SQL-fejl.

Her er nogle tips til at overvinde problemerne:
  • Brug bigdump.php til gendannelsen [Se emnet gendannelse på ny server/vært]
  • Hent *gz-filen og pak den ud. Upload den igen og prøve engang mere [Serveren skal ikke bruge tid på udpakningen]
  • Dan en ny backup-fil uden søgetabellen [Lykkedes gendannelsen, skal du huske at gendanne dit søgeindeks]. Ved sidste gendannelse af mit boards søgeindeks med små 20 tusinde indlæg, blev der gendannet ca. 20 indlæg i sekundet på en dedikeret server. Så kan man regne sig frem til hvor lang tid det vil tage, her passede beregningen på ca. et kvarter.
-------------------------------------------

Note: Denne fremgangsmåde er fantastisk enkel og skrevet alene ud fra min egen erfaring. Den sikrer at du i langt de fleste tilfælde, meget hurtigt, kan bakke tilbage hvis noget skulle gå galt. Her behøver du ikke anvende en masse snedige teknikker for at gendanne store backupfiler, som det var problemet i phpBB2. :)

Besvar