Gendannelse på ny server/vært

Oversættelse af de kortfattede phpBB3 vejledninger m.m. og brugeres personlige bidrag
Besvar
Brugeravatar
jask
Hjemmeside Team Leder
Indlæg: 1187
Tilmeldt: 27. aug 2006 15:36
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Gendannelse på ny server/vært

Indlæg af jask » 2. maj 2008 14:43

I princippet er det nøjagtig som en gendannelse - beskrevet her, du har naturligvis på forhånd installeret en helt frisk phpBB3 på den nye server.

Start med at uploade vedhæftede filer, smilies og avatars på rette placeringer, så er det på plads.

Backupfilen fra den server du vil flytte fra har du typisk i det komprimerede *.gz format. Pak filen ud, det kan de fleste gode pakkeprogrammer håndtere. Nu har du en meget større fil i *.sql format. Der er to parametre som skal kontrolleres i forhold til din nye server. Det handler om stien til phpBB3 og URL'en til dit nye board. Find ca. linie 176 indholdet af phpbb_config-tabellen. Find disse værdier:

Kode: Vælg alt

('script_path', '/phpBB3', 0)
('server_name', 'olympusdkteam.dk', 0)
Og ret dem til i forhold til indstillingerne på dit nye board, du kan se disse i ACP-> Gzip, stier & URL. Gem nu filen og upload den til /store-mappen på din nye installation.

Er filen ikke alt for stor vil du nu kunne gendanne databasen på helt normal vis fra ACP -> vedligehold. Får du timeoutproblemer og SQL fejl, er det givetvis på grund af filens størrelse.

Det løses nemt og smertefrit ved at hente bigdump.php. Inden værktøjet kan anvendes skal du udfylde disse linier i filen:

Kode: Vælg alt

$db_server   = 'localhost';
$db_name     = 'xxxxx';
$db_username = 'xxxx';
$db_password = 'xxxxxx';
Databaseindstillingerne finder du i config.php.filen for din nye installation.

Denne linie:

Kode: Vælg alt

$db_connection_charset = 'utf8';
er ikke udfyldt som standard, tilføj utf8 som her. Upload også denne fil til /store-mappen.

Prøv nu at køre filen ved at tilføje /store/bigdump.php til den URL dit nye board normalt kaldes på. Inden gendannelsen kan starte beder bigdump dig om at vælge den rette fil, du får her mulighed for at vælge alle de filer der er placeret i mappen.

Når din gendannelse er udført er det MEGET vigtigt at du igen får slettet bigdump.php fra mappen. Det udgør en væsentlig sikkerhedsrisiko at lade den forblive, alle kan i princippet nå den.

Note: Hvis du er vant til og fortrolig med at arbejde med phpMyAdmin kan backup naturligvis også udføres med dette eksterne databaseværktøj. Der er her en meget minutiøs gennemgang af denne metode. Foretrækker du denne fremgangsmåde får du nok under alle omstændigheder brug for bigdump til gendannelsen, men vær her opmærksom på at det ikke er sikkert at den backupfil der genereres i phpMyAdmin er i utf8 charset. bigdump.php filen skal naturligvis tilpasses den rette indkodning.

Besvar