Oplæg til debat om brugertyper

Tendenser, formodninger, konspirationsteorier og phpBB off topic
Besvar
Brugeravatar
Jan
Anerkendt medstifter
Indlæg: 878
Tilmeldt: 23. aug 2006 19:01

Oplæg til debat om brugertyper

Indlæg af Jan » 21. aug 2010 22:46

Om brugertyper

Som administrator af et forum, og dermed i visse tilfælde også leder for et team af folk som er med til at få tingene til at glide, så er det godt at kende til de forskellige brugertyper der er mest fremtrædende i forum kulturen.

De mest fremtrædende brugertyper er beskrevet senere i denne artikel
Kendskabet til disse kan hjælpe dig til bedre at forstå “dine” brugere, og hjælpe dig til bedre at håndtere konflikter der måtte opstå mellem brugerne eller disse og administrationen.

Uanset hvilken forum software man vælger at benytte sig af, så er der nogle stereotype brugere som er fælles for alle fora, og de af dem som jeg selv synes er mest stereotype er de som jeg har forsøgt at skildre her.

De fleste af jer vil sikkert kunne genkende en eller flere af typerne, eller måske kan i genkende en bruger der passer på flere ting hos flere forskellige stereotyper.


1. Den travle bi:

Det er de mennesker, der holder forummet kørende.
Når nogen skriver et spørgsmål, er de hurtige til at svare. Når nogen spørger efter rådgivning, giver de den efter bedste evne.

Når nogen har brug for et knus, eller lidt opmuntring, er de der for at tilbyde det.
Disse forum medlemmer vil sjældent medføre polemik, de er hjertet og sjælen i dit forum, det er dem, der vender tilbage igen og igen og som er det største aktiv for at gøre et forum levende.

Denne brugertype er enhver board administrations drøm.


2. Beskytteren af fællesskabet:

Beskytteren udpeger trolls, deltager gerne i at opfordre til at holde forum emnerne organiserede, og forsøger at mindske drama når/hvis det opstår.

Disse mennesker er stolte af deres samfund og er beskyttende overfor det, det er det kvarter de hænger ud i.
De vil gerne se det organiseret hvis der er flere debatter startet om et lignende emne.
De vil ofte påtage sig moderator rollen eller hjælpsomt føre “trafikken” til et centralt sted på forumet.

Hvis de har mistanke om at en bruger er en “troll” eller noget andet der ikke bidrager til samfundet, udpeger beskytteren hurtigt denne, eller rapporterer dem endda til en moderator. Hvis forummets liv virker lidt trægt (det er i øvrigt normalt i perioder), kan de finde på at starte nye emner for at være med til at holde liv i forummet.

Beskytteren af fællesskabet er en brugertype man let fejltolker. Mange board administratorer ser skævt til at brugere der ikke er moderatorer, “leger” redaktører og det reageres der typisk negativt overfor.
Mit bud er at der ikke bør reageres med en "pegefinger", reager i stedet med en udstrakt hånd, denne brugertype kan sagtens være netop den moderator der er den dygtigste på hele dit board team.


3. Plakaten:

Plakaten har en mission.
Denne brugertype har en kæphest eller en overbevisning de føler sig “drevede” af. Uanset om det er miljøet, en særlig velgørenhed, rednings dyr eller andet, så kan denne person ikke undgå at indskyde dennes “sag” i størstedelen af sine svar på et emne.
Brugernavnet kan være reflekterende i forhold til brugerens kæphest/sag.

Til tider kan det være nyttigt nok med nogle supplerende oplysninger, men andre gange kan det genere fordi adfærden vender denne brugertype til at blive en "hijacker" (emne-kaprer).


4. Hijackeren:

En highjacker har svært ved at holde sig til et bestemt emne. Denne person vil afspore et emne langt ind i glemmebogen, til stor irritation for teamet på boardet. Et eksempel på en typisk udveksling med en hijacker:

Emnestarteren: “Hvordan kan jeg få min hund til at spise alt hans mad?”

Hijackeren: “Jeg kender ikke svaret på dit spørgsmål, men er der nogen, der har erfaring med træk-seler?”.

Hijackeren kan være vanskelig at “sætte på plads”, fordi man jo ikke vil virke som en sur gnavpot der retter på folk i ét væk. Så der stilles krav til kommunikations evnerne for at få denne brugertype til at forstå dels hvad god netikette er, og dels også at følge netiketten.


5. Lederen:

Dette er en person der kan ændre strømningen i en debat, og ledertypen har en central indflydelse på det øvrige community.
De folk der findes i denne kategori er velgennemtænkte, og kan også være til megen støtte for andre brugere. De udøver deres magt med snille, og tag ikke fejl, de har den.
Når lederen har gjort sig sin mening om en person, vil lederens følge lade denne holdning smitte til sig selv, hvad enten den er positiv eller negativ.

Selvfølgelig bør man reagere ens overfor sine brugere i forhold til om de er opbyggende eller ødelæggende for det community man har bygget op. Dog skal man gøre sig det klart, at hvis der opstår negative miner mellem board administrationen og ledertypen, så er det ofte en lille skare af brugere der vil reagere. Vælger en ledertype at forlade boardet grundet uoverensstemmelser, er der stor sandsynlighed for at dennes følge vil gøre det samme og udvandre.


6. Troll:

Mange kender udtrykket “troll”, og andre gør ikke, derfor synes jeg det er vigtigt overordnet at skildre hvad en troll egentlig er for en størrelse.

En troll er en person der huserer på internettets forskellige debatfora, hvor vedkommende skriver indlæg egnet til at provokere folk og fremkalde en hidsig diskussion.
En troll mener ikke nødvendigvis, hvad han/hun skriver; hans/hendes primære formål med sine indlæg er ikke at argumentere for en påstand, men at få folk til at hidse sig op, “bide på krogen”, og lade sig rive med ned i en negativ stemning.

En Troll er altid på udkig efter et svagt punkt.
Denne brugertype er modsætningen til lederen, de er der ikke til at lede, de er der til at skabe røre. De vil hævde deres pointer og argumentere for dem helt ned til molekylært niveau. En Troll ændrer sjældent sine holdninger i en diskussion.

Denne brugertype elsker at røre op i gamle stridigheder, det kan være et emne om et kontroversielt tema, hvor alle gør deres bedste for at debatere i en god tone.

For en Troll er et sådant emne netop et "svagt punkt", og det er derfor her der er grund til, fra board administrationens side, at være særligt opmærksom. Er man det kan man nå at stoppe Troll-debatter/emner før de får mulighed for at eskalere til noget der er helt ude af proportioner.


7. Evangelisten:

Dette er en gruppe det er en fordel at være på god fod med, dem som du smiler ekstra meget til, eller også det modsatte. Når Evangelisten har fundet et community som Evangelisten holder af, er denne brugertype hurtig til at anbefale det pgl. community, gennemgå det, og gå så vidt som til at tilbyde sin hjælp til brugen af det.

Hvis der er andre som taler negativt om et forum, som evangelisten støtter, er denne hurtig til at forsvare det.
Men vær forsigtig med denne type, der kan være tale om en stor bonus for forummet eller den negative modsætning.
Hvis Evangelisten har brugt et forum, vedkommende ikke kan lide eller har en dårlig oplevelse med, vil vedkommende også være hurtig til at tale dårligt om dette til andre.


8. Lureren:

Lureren er en bruger som tilmelder sig og læser løs, og følger med i emnerne men uden selv at bidrage med indlæg i disse.

Mange fora kører efter min opfattelse med en regel om at brugerne skal være aktive, skal have skrevet en præsentation indenfor et fastsat tidsrum efter tilmeldingen, eller skal have skrevet indlæg indenfor et fastsat tidsrum, ellers slettes brugeren igen, og dvs. at boards der kører med disse eller lign. regler simpelthen sletter sine "lurere".

Det er en fejl at indarbejde en sådan regel, og det er der en helt klar årsag til at jeg mener.

Nye potentielt aktive brugere af det board man driver, er ofte startet på ens board som “Lurer”, og får senere lysten/modet til at begynde at være aktive. Men har man så smidt dem ud forinden, ja så bliver de aldrig aktive brugere, men finder i stedet et andet lign. forum at slå deres folder på.

Så har man en “anti-Lurer”-regel på sit board, så vil jeg påstå man ikke kun har spændt ben for sine måske kommende brugere, man har i den grad også spændt ben for sig selv og sit board som helhed.

Der er flere brugertyper der kan beskrives, dem kommer der mere om i et senere indlæg (der i sidste ende lægges det sammen med dette).
____________________________________________________________________________________________________



Artikel skrevet af Jan Christensen, oprindeligt postet på www.danskphpbb.dk

Brugeravatar
Stoker
Indlæg: 95
Tilmeldt: 20. jun 2008 19:11
Kontakt:

Re: Oplæg til debat om brugertyper

Indlæg af Stoker » 22. aug 2010 01:16

Jeg kan sagtens genkende flere af typerne :D

Jeg har også et par stykker taget fra den virkelige verden.

Den respektløse
Brugeren har eller er selvstændig erhvervsdrivende. Han er ikke ung.
Han har sin egen mening og gør hvad der passer ham, han er jo vant til at være chefen.
Mere end 1 gang er han i konflikt med reglerne, som han iøvrigt ikke respekterer.
Han retter sig ikke efter redaktørers anmodninger, udelukkende fordi han ved bedre og generelt ikke respekterer andre mennesker.
Han ender med at forlade forumet med et brag. Men uden at gøre den store skade.


Narcissisten
Denne bruger er meget glad for sig selv og elsker opmærksomhed.
Han skriver mange indlæg og starter mange emner hvor han fortæller om sine projekter.
Disse emner får ikke lov til at passere forbi usete. Hvis hans indlæg ikke får den opmærksomhed han selv mener de fortjener, så skal han nok sørge for at skabe opmærksomheden.
Han elsker når folk siger: Godt gået, Flot arbejde.
Til gengæld vil han blive fornærmet hvis du giver kritik.
Denne bruger kontakter gerne Teamet hvis nogen er ueninge med ham. Han proklamerer ofte mere end 1 gang at nu vil han forlade siden.
Han er svær at undgå at blive irriteret på.
Men hvis du bliver uvenner med ham så har du en fjende der vil gøre meget for at ødelægge tingene for dig.


Den "Kloge"
Denne bruger besidder en del viden som han gerne deler ud af. Også denne bruger har høje tanker om sig selv.
Han diskuterer gerne, men giver sig sjældent. Han ender gerne en diskussion med at sige at nu gider han ikke bruge mere tid på den diskussion, og så understreger han lige sin mening igen.
Desværre ser folk sig ofte sur på ham fordi han er så bedrevidende og nedladende.
Dette kan give en del problemer. Enten fordi det giver skænderier på forumet, eller fordi andre brugere forlader forumet pga. denne bruger.

Besvar