NotePad++ - fileditor

Låst
Olympus DK Team
Indlæg: 60
Tilmeldt: 1. sep 2006 07:00

NotePad++ - fileditor

Indlæg af Olympus DK Team » 2. apr 2008 18:04

Redigér dine filer

Hvis (eller nærmere når ;) ) du får brug for at foretage ændringer i phpBB's filer kan Notepad++ anbefales. Denne fileditor indeholder netop de egenskaber der er brug for når filformater og indkodning af filer skal overholdes. Specielt sprogfilernes indkodning til UTF8 uden BOM diskvalificerer på forhånd mange ellers populærer editorer.

Alle filer indeholdt i phpBB3 er i UNIX format og indkodet som ANSI. Eneste undtagelse er som nævnt ovenfor sprogfilerne, som er placeret i language-mappen, de er indkodet i UTF-8 uden BOM (dette for at sikre alle sprogs specialtegn understøttes og vises korrekt).

NP++'s store force ift. andre editorer er at den detekterer indkodningen korrekt i en fil når den åbnes, format og indkodning ses i nederste højre hjørne.
format_indkodning.JPG
format_indkodning.JPG (12.49 KiB) Vist 12421 gange
Netop hvad angår denne automatik falder en del andre editorer igennem, her skal man efterfølgende skal huske at stille indkodning manuelt. Det er simpelthen for bøvlet. Jeg har simpelthen indstillet min NP++ til at nye filer altid skal være i UNIX format og med UTF8 uden BOM indkodning, så glemmer jeg ikke denne operation. Viser det sig efterfølgende at den fil jeg er begyndt på alligevel skulle være i en anden indkodning, er der indbygget en feature som kan konvertere til mange andre indkodninger, vel at mærke uden at ødelægge det man nu engang har fået frem på skærmen :-).
Her indstiller du format, indkodning og bestiller en evt. konvertering.
format.jpg
format.jpg (27.46 KiB) Vist 12418 gange
Den gratis editor er spækket med masser af andre gode features. Mine mest anvendte:
  • Fanebladsmanøvrering mellem et utal af filer.
  • I php filer vises tydeligt hvis der er kodefejl i filen - har man uforvarende slettet nogle af de meget væsentlige [' ]og [,] - er det ret hurtigt at finde bøffen.
  • Visning af to filer ved siden af hinanden i lodret - det er simpelthen genialt når man skal tilpasse noget fra én fil til en anden.
Her ser man sammenligningsvinduerne, og også at der er gået et eller andet galt i filen til venstre i linie 101. Ved at se i højre vindue finder man ud af at der mangler en ' foran % tegnet..
filsammenligning.JPG
filsammenligning.JPG (103.78 KiB) Vist 12417 gange
Editoren kan hentes på ovennævnte hjemmeside med dansk sprog inkluderet. Desværre er den medfølgende officielle danske sprogfil ikke opdateret. Derfor vil vi gerne dele vor uofficielle oversættelse med dig :-) - Den er i skrivende stund opdateret til 4.8.2.
nativeLang.zip
(5 KiB) Downloadet 836 gange
I Vista kan det være noget problematisk at overskrive den allerede installerede sprogfil nativeLang.xml. Sørg for at få startet dit filhåndteringsprogram med administratorrettigheder. Bemærk at sprogfilen kan være placeret i én ud af to forskellige mapper, afhængig af den indstallationsmetode du har valgt.

Brugeravatar
jask
Hjemmeside Team Leder
Indlæg: 1197
Tilmeldt: 27. aug 2006 15:36
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Re: NotePad++ - fileditor

Indlæg af jask » 29. apr 2008 20:20

NP++ er nu opdateret til 4.8.5, og den officielle danske oversættelse er samtidig tilgængelig i en opdateret udgave, den er i høj grad anbefalelsesværdig ;-)

Brugeravatar
jask
Hjemmeside Team Leder
Indlæg: 1197
Tilmeldt: 27. aug 2006 15:36
Geografisk sted: Odense
Kontakt:

Re: NotePad++ - fileditor

Indlæg af jask » 3. apr 2009 18:17

NP++ er nu opdateret til ver. 5.3.1 og er stadig en af de mest downloadede teksteditorer ;)

Brugeravatar
Jens
Indlæg: 177
Tilmeldt: 25. aug 2012 15:31
Geografisk sted: Frederiksberg

Re: NotePad++ - fileditor

Indlæg af Jens » 26. aug 2012 16:30

Notepad++ 6.1.6 released Aug 16. 2012

Låst